Vi Maler byen rød

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11973649/?claim=txhzmtr4mgp”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Selvom himlen ikke var helt så hvid af stjerneskær, som vi kunne have håbet, så havde vi alligevel en fest.

Fredag stod – som altid – i X factors tegn, men da showet var forbi (og inden nogen var sendt hjem), var vi allerede på vej mod aftenens næste arrangement. Der er været en on going discussion i godt og vel et par måneder, hvor vi endeligt har lovet hinanden, at vi da skulle prøve det forførende breezer-tårn, som kan købes på en af de lokale barer. Så det skulle vi.

Heldigvis ankom vi i så ædru tilstand, at vi hurtigt regnede ud, at det var en del billigere at holde os til 4 breezers for 100 kr., end det var at sidde med den det flotte (og dyre) tårn med en kedelige-bundslat-garanti.

Selvom baren lukkede, var solen ikke stået op, og som den kære Birthe så flot synger, så var det da heller ikke tid til at sige godnat. Så videre med os. Til en ny bar. Til nye øl. Til en falsk pejs. Til et tomt dansegulv. Og så videre igen. Og igen. Indtil vi faldt over et spil Meyer, som dog voldte en del problemer for undertegnede (altså, jeg forstår det bare ikke). Vi endte dog hjemme under dynen igen, og mens vi faldt i søvn til lyden af Michael Buble, kunne vi gøre status over aftens bedrifter. Den største må dog blive, at vi undgik at blive kørt ned af en hurtigt kørende venstresvingende bil, som tydeligvis havde misset det faktum, at fodgængere også er til stede klokken lidt over 9 en blæsende og våd fredag aften – og at vi havde grønt lys.

Vi hyggede os ret meget med øl og falsk pejs. Det var ren hygge i stormen.